Syvlinger døde efter misrøgt i Præstedammen 

næste gang bliver der tale om tvangsfjernelse

Næppe var de syv guldklumper i Præstedammen i Aakirkeby kommet ud af æggene, før de forsvandt en efter en - taget af katte, rovfugle eller rovfisk. Et døgn efter var alle ællinger væk, og det hvide andepar må påtage sig en stor del af skylden.

Hr. And jagede ællingerne væk, når de forsøgte at komme i nærheden af ham og opnå lidt faderlig kærlighed - måske dræbte han ligefrem nogle af dem. Fru And var mere interesseret i at ligge på sin lune rede oppe på Øen.

Da mørket på førstedagen faldt på var der tre levende ællinger tilbage. Om morgenen var de pist  forsvundet og liget af en af de små ællinger var eneste spor efter at der havde været familielykke i Præstedammen.

Andemester Jens Mikkelsen havde ellers rigget til med en tømmerflåde, hvor familien blev fodret og kunne søge op for natten. Men Fru And var ikke til sinds at varme de små ællinger, så muligvis er nogle af dem simpelt hen omkommet af kulde.

Nu er det hvide andepar igen i gang med at hygge sig og bygge en ny rede, og om fire uger kan man formentlig vente, at der er ællinger igen.

- Men når de kommer ud af reden bliver de tvangsfjernet, oplyser Jens Mikkelsen.

Han vil simpelt hen indfange dem og fodre dem op i egen have og sikre, at de bliver så store, at de kan sættes ud i søen. Han vil ikke én gang til være vidne til et så nederdræftigt resultat, som det man oplevede i Pinsen.

Jens Mikkelsen  har i øvrigt, iført waders været ude ved Øen og fjernet de store, selvsåede elletræer plus en stor del af det visne græs fra i fjor. Så nu fremtræder anlægget lidt pænere, og dertil kommer, at en af dammens naboer har fået forærende et meget fornemt andehus af nogle venner, og det vil blive sat op inden det næste kuld ællinger kommer. Måske vil det medføre, at der kan skabes en sådan familiehygge (og -lykke), at Hr. og Fru And også vil deltage. Ellers er der kun én vej: tvangsfjernelsen.

Det var så den dramatiske beretning fra den lokale andedams Hr. og Fru And, Oven Vandet 1, Præstedammen. 

22. maj 2010: 

Det er ikke en and:

Syvlinger i Præstedammen

Efter at have ligget på æg i fire uger præsenterede Hr. og Fru And fredag morgen syvlinger i Præstedammen.

Efter en præsentationsrunde indtog Fru And igen reden på Øen, hvor der muligvis er flere æg, mens Hr. And vogter dammen. Han har bl.a. jaget en hungråand væk, og ællingerne holder sig også i respektfuld afstand af faderen, mens moderen rejser sig op fra reden og skuer ud over det farefulde farvand, hvor de syv guldklumper svømmer glade rundt.

Og farefuldt er det. Der er løsgående hunde og katte, og især kattene ser ud til at lægge sig på lur efter de små.

Men det bliver nok nødvendigt at skabe en Facebook-gruppe til beskyttelse af den lille familie, for også andre farer lurer, nemlig vingede væsner, der allerede er set kredse over området.

Tidligere år har der ikke været ællinger i dammen, skønt der i fjor var et hvidt andepar, der godt nok hyggede sig gevaldigt, men det kom der ingen ællinger ud af. og i isvinteren blev de slået ihjel, den ene med sikkerhed af en kat. Den andens lig blev fundet et andet sted i Aakirkeby, så hvordan den kom af dage vides ikke.

Året før var der godt nok et par ællinger, men de blev af diverse firbenede og/eller vingede  rovdyrs bytte, inden de blev store nok til at forsvare sig.

Så i år håber man virkelig at idyllen vil blive bevaret ved Præstatedammen.

Og de mange skolebørn, der dagligt kommer forbi stoppede i dag op for at beundre de små ællinger. En dreng sagde henfaldent: "Er de ikke søde?" Og,  jo, vi må give ham ret.

Biodynamik og økologi i flere og flere franske vinmarker

Vi har lige været på en uges indkøbsrejse til Frankrig, hvor vi besøgte en række vinerier og smagte på et utal af lækre vine, hvoraf nogle i den kommende tid vil finde vej til vores butik.

Nogen tror, at det er ren ferie, at deltage sammen med andre vinhandlere på en sådan rejse. Men jeg kan godt hilse og fortælle, at det er temmelig anstrengende. De fleste dage gik med fra tidlig morgen til sen eftermiddag at besøge vinmarker og stå i kolde, mørke vinkældre og smage på kolde vine, selv om vi da kunne fornemme kvaliteterne i de fleste af vinene. De fleste dage var der også arrangeret smagninger om aftenen, dog under lidt mere behagelige forhold

40 vine om dagen: Nogle dage smagte vi på op mod 40 vine. Så er det man lærer at spytte ud - ellers bliver man jo dinglende beruset.  Og når man begynder lige efter morgenmaden med vinsmagning, så skal man ikke lade sig friste til at drikke ret meget af vinen, hvis man ønsker at være ædru til frokost. Vi klarede skærene - ligesom alle de øvrige ca. 30 deltagende vinhandlere.

Vi startede i Alsace på det certificerede biodynamiske Josmeyer.  Her blev vi præsenteret for nogle af de bedste Alsace-vine, vi nogensiden har smagt. Det vil snart kunne konstateres i butikken, idet vi har købt en sending herfra med fem forskellige af de mest smagfulde og samtidig prismæssigt overkommelige vine.

Verdens dyreste vin: Vi fortsatte med bus til Beaune i Bourgogne, hvor vi besøgte et af områdets største vinhuse Louis Jadot med marker overalt i Bourgogne og i dele af Beaujolais. Her kom vi bl.a. på besøg i en vinmark, der producerer verdens dyreste vin - ca. 13.000 kr. pr. flaske. Marken tilhører Romanée Conti. Vi har ikke smagt vinen og er heller ikke sikre på, at vi kunne have smagt, at den er så dyr! Vi smagte på vine til mere menneskelige priser, og dem har vi en del af i butikken, bl.a. eftertragtede Gevrey-Chambertin og Nuits Saint-Georges.

Vi besøgte endvidere Domaine Ferret, som laver nogle himmelske hvidvine, som vi snart vi have i butikken, selv om de er temmelig dyre.  Og vi kom til Moulin á Vent-ejendommen Château des Jacques, der ligger i Romanèche Thorins, hvor vi smagte nogle fremragende vine, som også allerede findes på vore hylder.

Bornholmsk indflydelse: Thorin er i øvrigt opkaldt efter den nordiske as Thor, og navnet skyldes, at burgunderne fra Skåne og Bornholm for mere end 1.000 år siden - i folkevandringstiden - drog til bl.a. Nordfrankrig og satte deres præg på området, der bl.a. fik navnet Bourgogne efter burgunderne.

I Bourgogne besøgte vi endvidere et bødkeri, hvor man fremstiller vintønder (barreques) ved brug af det gamle håndværks finesser, tilsat moderne teknologi. Meget interessant.

Med almindelig håndkraft kan en nyuddannet bødker fremstille en tønde på to arbejdsdage. Her produceredes ca. 15.000 om året af ca. 30 ansatte, hvilket svarer til ca. to tønder pr. mand pr. arbejdsdag.

Ikke lovligt - heller ikke forbudt: Fra Bourgogne gik det videre mod syd til Provence, hvor vi nogle dage boede i den gamle paveby Avignon. Her besøgte vi kendte og ukendte producenter, først og fremmest Château Saint-Jean, der både producerer almindelige Rhônevine og lidt dyrere Châteauneuf du Pape - verdens dyreste "pape"-vin -J

Turens største positive overraskelse var måske på Château Valcombe, hvorfra vi tidligere har fået vin. Dem vil man snart igen kunne finde nogle af på vores hylder.

En af de unge vinmagere her fortalte, at man er begyndt på kunstvanding her. Det er ganske vist ikke lovligt, men det er heller ikke forbudt! Sådan var det også for 50 år siden, da hans farfar plantede den dengang forbudte Syrah-drue i højderne over Rhônedalen.

Endvidere var vi bl.a. på besøg hos Domaine du Joncier, der ligesom flere af de andre rhôneproducenter laver vine, der kan sætte nabodistriktet Châteauneuf du Pape i skammekrogen - ikke mindst i forhold til prisen.

Biodynamik og økologi: Biodynamisk og økologisk dyrkning vinder mere og mere frem i Frankrig, og alle vi besøgte havde enten indført det, havde tanker om det eller var på vej ind i det.

Om det kan smages på vinene, kan vi ikke sige. Men vi tror mere og mere på, at det er vejen frem for menneskeheden, idet mange af vor tids problemer, bl.a. unge pars forplantningsproblemer, synes at være skabt af brug af kemikalier.

Lang hjemtur: Vi blev ramt af følgerne af den islandske askesky, da vi skulle hjem. Vi måtte opgive at flyve fra Marseilles til Paris og derfra hjem til Danmark. Vi var så heldige, at vore bus fra Alsace kunne tage os med tilbage til den fransk-tyske grænse, og det lykkedes at få kontakt med et dansk busselskab, Holger Danske, der i den grad vågnede op til dåd, sendte en bus til Mulhouse for at køre os de sidste 1200 km til København. Vi var i alt på rejse fra Avignon til Aakirkeby i 36 timer. Det klarede vi egentlig meget godt, når vi selv skal sige det.

Da vi kunne sælge 6 flasker á 2.000 kr.

For et par år siden spurgte en af vore vingrossister os, om vi var interesseret i at være med på at byde på nogle fine vine ved den årlige vinauktion i Beaune i Bourgogne.

Der var listet en række vine op - og vi lavede en liste over dem, vi gerne ville have i butikken - og hvor mange vi ville investere i og til hvilke priser.

Vi bestilte lidt af de dyrere varer og lidt mere af dem, der havde mere menneskelige priser.

Bl.a. var der en fantatisk mulighed for at få fat i den fineste fine Chambertin-Clos de Bèze - der anses for at være den bedste af de bedste vine fra Gevry-Chambertin, altså en fornem Grand Cru, som man sjældent får mulighed for at lægge smagsløg til. Og så i den fantastiske årgang 2005.

Vi lod os friste og bestilte en kasse med 6 flasker - de skulle i butikken koste knap et par tusinde kroner. Elly og jeg var enige om, at det nok blev svært at sælge dem, men så kunne vi jo altid selv nyde dem, der blev tilbage, når vi en gang havde solgt butikken. Lang tid senere fik vi den nedslående besked, at vi kun var blevet tildelt to flasker. Og det måtte vi jo så lade os nøje med.... Heldigvis, tænkte vi.

Men der gik nu ikke lang tid, før vi faktisk kom til at ærgre os.

 Glæde til ærgrelse vendt...

En sommerdag kom en svensker ind i butikken og kiggede på vores vinudvalg. Da hans blik faldt på Chambertin'en spurgte han med kendermine, om vi kunne skaffe ham en kasse med 6 flasker! Vi lovede at undersøge sagen.

Vi kontaktede kolleger overalt i landet for at se, om nogen skulle ligge inde med seks flasker i originalemballagen. Vi kontaktede en vinauktion i London, og vi søgte på Internettet. Intet hjalp. Clos de Bèze i 2005-årgangen var forlængst udsolgt.

Nogle dage efter kom svenskeren tilbage, og vi måtte bedrøve ham. Så han slog sig til tåls med de to flasker. Og selv om han altså gav knap et par tusinde gode danske kroner for hver flaske, så var det et godt køb. Kort tid efter kunne man på auktion i London købe vinen for betydeligt mere end vi havde solgt den for. Og forleden så jeg, at Søllerød Kro har den på vinkortet for 4.500 kr. pr. flaske. Altså ikke helt i Brixtoftes prisklasse, men alligevel....

Fremragende - lidt billigere Bourgogner

Det er de dyreste vine, vi indtil nu har solgt.

Forleden fik vi mulighed for at få del i nogle andre Gevry-Chambertin'er i en lidt lavere prisklasse. Den vin er fra et 1. Cru, som de fleste eksperter er enige om i i virkeligheden bør klassificeres som Grand Cru. Vi fik tilbudt vinene til det halve af den normale pris, og vi udsendte til vore faste kunder en melding om de lækre vine, som vi udbød til under 500 kr. pr. flaske. Det gav en helt uvendigt respons, og i løbet af kort tid fik vi næsten udsolgt, men var så heldige, at vi lige netop kunne nå at sætte os på en ekstra sending af de ædle dråber.

Der er mange, der synes, at Bourgogne er den fineste vin, man kan få. Ofte er det ikke så kraftige vine, men til gengæld har de så mange og fine smagsnuancer, at det er let at forstå, at man kan blive forfalden til denne type vin, hvor det i øvrigt er meget afgørende, hvilken årgang, man får i glasset.

Vi har i butikken en hel del forskellige Bourgogner - fortrinsvis fra det fantastiske år, 2005. Det haster ikke med at få dem solgt, da deres lagringspotentiale formentlig er mindst 20 år. Så det er de færreste, der har nået toppen af, hvad de vil kunne præstere af smagselegance. En god Bourgogne starter prismæssigt lidt over 100 kroner....