FORSIDEN   |   PROFIL   |   HANDELSBETINGELSER   |   BELIGGENHED   |   KONTAKT    
Søg i produkter:
Bagergården · Torvet 2, st. · 3720 Aakirkeby · Telefon +45 56 94 00 60 · vin@bornholmsvinforsyning.dk    
Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom
Åbningstider i butikken
Mandag – fredag
11.00 – 17.30
Lørdag
10.00 – 13.00

BEMÆRK: Fra december har vi åbent alle hverdage




Vis kotrolrapport
1 flaske
550,00
1931, St. Lucia Rum, 43 %, begrænset antal flasker

St. Lucia Rum 1931 er en Superpremiumrom – og samtidig en
Jubilæumsrom, kreeret i forbindelse med fejringen af St.
Lucias 80 år for romproduktion. Hvert år skifter etiketten farve,
og rommen ændrer sig en smule.

1931, der er lavet i et begrænset antal flasker, er et blend af
destillater fra Coffey og Pottstill fra årene 1999 og 2004, lagret
på syv fade amerikansk hvid eg og to fade, hvorpå der tidligere
har lagret portvin.

Siden 1972, hvor St. Lucia-øens to eneste destillerier gik
sammen om at lave St. Lucia Distillers, er de gået fra stereotyp
masseproduktion til i dag at producere nogle af verdens bedste
rom. Destilleriet, der ligger i Roseau-dalen på øen, laver alt fra
Superpremium rom til Cremelikører på rom. Med så stor
succes, at da St. Lucia Distillers i sommeren 2013 talte op,
havde det modtaget ikke mindre end 209 internationale
medaljer for deres fremragende romvarianter. Herunder er de
blevet kåret til verdens bedste romdestilleri og har vundet fire
romtrofæer, fem dobbeltguld og 79 guldmedaljer.

Historisk set efterlod europæernes efterspørgsel på sukker de
lokale på St. Lucia med biproduktet melasse, som de
producerede rom af i det 17. og 18. århundrede. I starten blev
rommen mest drukket af slaver og sømænd, hvor sømændene
havde krav på en daglig ration. Men hurtigt blev rommen mere
lønsom end sukkerproduktionen…

Siden sukkerproduktionen på St. Lucia stoppede i 1962 har
man importeret melassen fra primært Guyana. Fornylig har
man dog plantet 5 ha med sukkerrør, og flere vil følge.
Rommen produceres som udgangspunkt ved, at varmt vand
tilsættes melassen. Mæsken hældes over i ståltanke, hvor gær
tilsættes, og sukkeret omdannes til alkohol. Fermenteringen
varer på St. Lucia mellem 24 og 30 timer. Herefter destilleres
væsken i fire forskellige kedler – tre pottstills og én
kolonnekedel. Afhængig af hvilke kedler, der bruges, ændres
rommens profil.

St. Lucia lagrer destilleriets rom på egetræsfade af amerikansk
hvid eg, som man tidligere har lagret amerikansk whisky på.
Fadene er på 200 liter. I mindre mængder – til de eksklusive
romtyper – bruges også portvins-, vin-, sherry-, madeira- og
Sauternesfade.

Når man lagrer spiritus i troperne, speedes modningen af
denne op med noget, der ligner 2 ó gang i forhold til Europa,
på grund af den højere temperatur og luftfugtighed. Dette
betyder, at rom over 10 år ofte bliver meget træede og
tanninholdige. På St. Lucia blender man derfor næsten altid
gamle fade med nyere fade, så der kommer en fin balance i
blendet – og derfor skriver man heller ikke alder på rommen...
St. Lucia rom er så ren som næsten muligt. Ud over lidt
karamel for farvens skyld tilsættes intet andet. Ingen sukker,
likør, brandy, sherry eller andre svinkeærinder.