FORSIDEN   |   PROFIL   |   HANDELSBETINGELSER   |   BELIGGENHED   |   KONTAKT    
Søg i produkter:
Bagergården · Torvet 2, st. · 3720 Aakirkeby · Telefon +45 56 94 00 60 · vin@bornholmsvinforsyning.dk    
Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom
Åbningstider i butikken
Mandag – fredag
11.00 – 17.30
Lørdag
10.00 – 13.00

BEMÆRK: Fra december har vi åbent alle hverdage




Vis kotrolrapport
1 flaske
89,00
6 flasker
534,00
Capoccia, Santa Tresa, Terre Siciliane IGP, Italien

Smagfuld og intens rødvin, produceret delvist på soltørrede druer. Masser af koncentration og smag for pengene!

Capoccia produceres på vingården Santa Tresa, der er en af Siciliens ældste og bedste producenter.

Vinen har en dyb lilla farve og en meget intens aroma af røde bær, tørrede frugter og nødder. Smagen er fyldig, intens og rig på frugtsødme. I smagen er der klare antydninger af fadlagringen, kirsebær, solbær, peber og krydderier. Vinen har en afbalanceret syre og velintegrerede modne tanniner, der er en god modvægt til vinens frugtsødme.

Vinen er produceret af de bedste Nero d´Avola og Cabernet Sauvignon druer fra Santa Tresas vinmarker. Fra omkring midten af september udvælges Nero d´Avola druerne. De håndplukkes og tørres i tre til fire uger. Når de har nået den rette koncentration, hvor de har mistet ca. 30% af deres vægt, går vinifikationen i gang. Efter afslutningen af den malolaktiske gæring blandes de tre vine; vin af tørrede Nero d´Avola druer, vin af Cabernet Sauvignon druer og traditionel vin fra Nero d´Avola. Herefter fadlagres vinen indtil den har nået en smagfuld balance.

Capoccia betyder familiens overhovede. Det giver måske visse tanker i et nordisk hovede, men på Sicilien er det en positiv betydning. En Capoccia ser man op til, han er en betydningsfuld og hæderfuld person i det sicilianske samfund.

Serverings-TIPS
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 16-18 grader. Capoccia er velegnet til grillede kødretter og lam eller kraftige pastaretter.

Guldmedalje
ved Berlin Wine Trophy 2014