FORSIDEN   |   PROFIL   |   HANDELSBETINGELSER   |   BELIGGENHED   |   KONTAKT    
Søg i produkter:
Bagergården · Torvet 2, st. · 3720 Aakirkeby · Telefon +45 56 94 00 60 · vin@bornholmsvinforsyning.dk    
Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom
Åbningstider i butikken
Mandag – fredag
11.00 – 17.30
Lørdag
10.00 – 13.00

BEMÆRK: Fra december har vi åbent alle hverdage




Vis kotrolrapport
1 flaske
250,00
Bodegas Gutiérrez Colosía - Pedro Ximénez – 18% 75cl.

En mørk og sød sherry med en rosinagtig næse og en dyb koncentration i smagen. Den er sød, fed og sveskeagtig i konsistensen. Vinen produceres på soltørrede PX-druer.

5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev;
"Sød dessertvin med en meget kraftig aromatisk duft, der bogstaveligt talt vælter op af glasset. Smagen er blid og sød, men ikke sliksød. En elegant vin, der vil kunne tjene som meditations-vin. 18% alkohol".

Serverings TIPS
Mørkebrun, kremet, sød (meget sød) sherry, som godt kan tåle at blive kølet ned til omkring 14-15 grader, uden at det dog er en betingelse. Er karamelagtig i smagen og vil egne sig fremragende sammen med is og frugtdesserter, der ikke er for søde.

Bodegas Gutiérrez Colosía
Gutiérrez Colosía, der blev etableret i 1838, er beliggende i byen El Puerto de Santa Maria - helt ned til bredden af floden Guadalete. Det er i dag den eneste tilbageværende bodegas med denne enestående placering. Og netop placering i Jerez er helt vital for lagringen af Sherry. I disse perfekte omgivelser - med en meget høj luftfugtighed - er mikroklimaet ideelt for produktion og lagring af Sherry. Kombineret med den stærke brise fra havet, skabes i omgivelserne her et meget aktivt "flor" (mikroorganismer der udvikles på vinens overflade i fadet) som er en nødvendighed for den biologiske aldring af vinen.
Kvaliteten af vinene fra Bodegas Gutiérrez Colosía sikres ved en omhyggelig lagring ved processen, der lokal kaldes "Criaderas y Soleras".

Det er Juan Carlos Gutierrez, der er ansvarlig for produktionen på den gamle imponerende ejendom. I generationer har Gutiérrez Colosía produceret Sherry, men primært som leverandør til de meget større bodegas. I 1997 besluttede familien imidlertid at gøre sig uafhængige og tappe deres egne produkter. Og det er hurtigt blevet en enorm succes. Familien går således mod strømmen af lukninger af gamle respekterede sherryhuse.