FORSIDEN   |   PROFIL   |   HANDELSBETINGELSER   |   BELIGGENHED   |   KONTAKT    
Søg i produkter:
Bagergården · Torvet 2, st. · 3720 Aakirkeby · Telefon +45 56 94 00 60 · vin@bornholmsvinforsyning.dk    
Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom
Åbningstider i butikken
Mandag – fredag
11.00 – 17.30
Lørdag
10.00 – 13.00

BEMÆRK: Fra december har vi åbent alle hverdage




Vis kotrolrapport
1 flaske
85,00
6 flasker
510,00
Château Septy, Monbazillac (Sydvest for Paradis)
Monbazillac er et eldorado for ædelsøde hvidvine. Vinen fremstilles efter de samme forskrifter, som i Sauternes. De samme druesorter anvendes, og ligesom i Sauternes angribes druerne af den såkaldte ædle råd, botrytis cinerea. Château Septy er et af Monbazillacs bedste slotte, og ejendommens vin er den rene nektar. Velegnet til ost, desser og meditation
Sydvest for Paradis
Alle vinkendere ved hvor Bordeaux ligger. Bevæger vi os blot nogle få kilometer sydpå, forholder det sig ganske anderledes. Her finder vi regionen Sud-Ouest (Sydvest), som er en af de mest oversete vinregioner i Frankrig.
Hvis man er på udkig efter karakterfulde vine til yderst attraktive priser, er Sud-Ouest et oplagt sted at lede. De mest berømte (eller rettere mindst ukendte) appellationer i Sud-Ouest er Madiran, Cahors og Monbazillac.

Ædelsødt som i Sauternes
Monbazillac er et eldorado for ædelsøde hvidvine. Vinene laves efter samme forskrifter, som i Sauternes. Vinene skal laves på de grønne druer Sémillon, Sauvignon og Muscadelle. Ligesom i Sauternes, angribes druerne af den ædle råd, botrytis cinerea, som koncentrerer mostens sukkerindhold og tilfører vinen en ekstra dimension af kompleksitet. De bedste Monbazillacvine er nærmest umulige at skelne fra Sauternes.

Flydende nektar
Château Septy råder over 22 hektar vinmarker i hjertet af Monbazillacdistriktet. Markerne ligger på nordvendte skråninger, så den fugtige tåge oppe fra Dordogne-floden bedst muligt kan sive ind mellem vinstokkene. På denne måde sikrer man sig at den ædle råd får optimale forhold i marken, så den kan omdanne druernes most til flydende nektar.

Til ost, desser og meditation
Château Septys Monbazillac laves på 87% Sémillon, 10% Sauvignon Blanc og 3% Muscadelle. Vinen fremstår fed og gylden i glasset, og duften byder på indtagende nuancer af lynghonning, crème brulée, karamel og et let strejf af røg. Smagen er meget fyldig og sødmefuld, og lægger sig som flydende fløjl om tungen. Eftersmagen munder ud i en finish med et pift af friskhed, der afbalancerer den store fylde.

Vinen er en oplagt ledsager til ostebordet, desserter eller frisk frugt. Eller hvorfor ikke blot et stille glas efter middagen? Vinen bør nydes 3-10 år fra høståret. Servér velafkølet i rummelige hvidvinsglas.