FORSIDEN   |   PROFIL   |   HANDELSBETINGELSER   |   BELIGGENHED   |   KONTAKT    
Søg i produkter:
Bagergården · Torvet 2, st. · 3720 Aakirkeby · Telefon +45 56 94 00 60 · vin@bornholmsvinforsyning.dk    
Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom
Åbningstider i butikken
Mandag – fredag
11.00 – 17.30
Lørdag
10.00 – 13.00

BEMÆRK: Fra december har vi åbent alle hverdage




Vis kotrolrapport
1 flaske, 72 cl.
450,00
Peter, Caraibe Ron, 42 %
En unik rom! Toner af farin, karamelliseret sukker, appelsin, toffee, marcipan, kokos, vanilje og meget, meget mere. Et blend af gamle fade, primært fra Barbados. Toprommen fra den danske masterblender Søren Beyers hånd.
Caraibe Ron er en ny romserie på det danske marked- blended af Søren Beyer fra H.J. Hansen Vin. Det er så vidt vides første gang, siden Sct. Croix var dansk, at et dansk firma med en dansk masterblender laver rom.
Idéen med Caraibe Ron er at lave en serie unikke, gamle, fadlagrede rom af høj kvalitet til forbrugervenlige priser.
De første tre blends - Amalie, Charlotte og Peter - i Caraibe-serien blev lanceret i Danmark i begyndelsen af september 2011, og de har fået en forrygende modtagelse. De danske navne på rommene er en hyldest til de personer, der gennem historien har ydet en væsentlig indsats for Danmark i Caribien.
Amalie, Charlotte og Peter har hidtil været med til fem romsmagninger, og i konkurrence med andre gode fadlagrede rom har Peter vundet tre af smagningerne, mens den i hele fire af smagningerne er kåret til bedste køb til prisen.
Med 8 millioner liter rom potentielt til rådighed fra 29 destillerier fra ni lande kan Søren Beyer og H.J. Hansen Vin lave stort set alle de typer rom, de måtte ønske. De første tre rom i Caraibe-serien, Amalie, Charlotte og Peter, er alle blends lavet i spansk stil. Dette betyder, at rommen er lavet på melasse, som er det restprodukt, man får, når man har raffineret sukkeret.
Den spanske stil er den sødeste af de forskellige romstilarter, og Amalie, Charlotte og Peter ligger i den tørre ende af den spanske stil.
Lige netop denne stil er bevidst valgt for at appellere til de mange, der holder af en god, gammel, fadlagret rom, som man kan drikke rent. Grunden til, at vi har valgt at lade rommen være i den tørre ende af den søde rom, skyldes, at hvis rommen bliver for sød, overdøves alle de øvrige nuancer, og man vil kun kunne smage sødmen. Og så er vi naturligvis heller ikke blinde for, at der i den genre allerede er masser af rom på det danske og det internationale marked.
I første omgang er Caraibe Ron lavet til det danske marked.
Amalie, Charlotte og Peter har været prøveballoner for at finde ud af hvilken rom, der bedst tiltaler den danske forbruger af luksusrom. Men udlandet har også allerede fået smag for Caraibe Ron.

Smagekommentarer
En unik rom! Toner af farin, karamelliseret sukker, appelsin, toffee, marcipan, kokos, vanilje og meget, meget mere.
Vinifikation
Et blend af gamle fade, primært fra Barbados. Produceret i spansk stil, hvilket betyder, at den er lavet på melasse, og at sukker (eller karamel) er tilsat. Derved opnår man en sød og elegant rom, uden at sødmen dog overdøver de mange andre smagsnoter.